Hvilke opmærksomhedspunkter er gældende for at undersøge og analysere, vurdere og forebygge at individer bliver mere kriminalitetstruede eller ender i en situation hvor de ender i alvorlig kriminalitet.

Når jeg arbejder med mennesker i udsatte positioner, opvejer jeg altid risiko- og beskyttelsesfaktorer. Oftest kan der være mange risikofaktorer og få beskyttelsesfaktorer. Men vi ved fra forskning, at én risikofaktor ikke kan opvejes 1-1 med én beskyttelsesfaktor. Det handler for det meste også om resiliens. Altså, hvor modstandsdygtig man er i forhold til den kontekst som man befinder sig i.

Jeg tager oftest udgangspunkt i SNAP-teorien (J.D. Burke & R. Loeber:2015: The effectiveness of the Stop Now and Plan (SNAP) Program for Boys at Risk for Violence and Delinquency). Dette giver oftest god mulighed for at klarlægge de fleste faktorer som har en påvirkning i forhold til hvor kriminalitetstruet et menneske er, og hvad man skal være opmærksom på når man skal forebygge og forhindre kriminalitet.

SNAP-teorien fire sider er således: 1) overlevelseskriminalitet, 2) opvisningskriminalitet, 3) oplevelseskriminalitet og 4) organisk kriminalitet. Man skal også huske på at der er dynamiske og statiske faktorer som man skal være opmærksom på. Kan man udvikle de potentielle udviklingsmuligheder eller skal man kompensere for manglende?

Når de legitime muligheder besværliggøres for at nå de behov man har, øges risikoen for kriminalitet. De almen accepterede mål i samfundet, som f. eks succes, magt, penge og accept af samfundet, besværliggøres og derved prøves at blive opnået via kriminalitet. Det tænkes i en kontekst i forhold til at man prøver at opnå det som findes accepteret af det overordnede samfund, men blot med uacceptable midler. Man skal derfor tilbyde muligheder for at begå sig i samfundet, tilbyde muligheder for at udvikle personlige kompetencer, støtte de udsatte i forhold til at forstå risikovillighed, konsekvenser ved at begå kriminalitet og understøtte og udvikle nære relationer til andre (i netværket) som kan hjælpe med at de udsatte kan opnå mulighederne for selvstændighed, lykke og succes. Definitionen af succes er selvfølgelig ikke det samme for alle. Det er derfor at det er vigtigt, at de udsatte bliver koblet på andre (fag)personer som kan udvikle modenhed, kompetencer, værdier og normer til at selv at finde sin lykke.

De interaktioner som man har med andre kriminelle, har en stor betydning for hvor kriminel man kan blive. Kriminel adfærd læres af andre kriminelle. Man drives af motivation, gruppepres, læring af andre med mere kriminel erfaring end den ene individuelle selv har. Hertil kan man også diskutere de normer som findes i den gruppe eller de venner man har. Det kan nævnes, at man som individ i en given situation lever op til de forventninger som man retter imod sig selv eller føler rettet mod sig selv fra den del af omverdenen, som man tillægger den største vægt. Sagt med andre ord, er det acceptabelt fra ens egen verden at overfalde og løse problemer med vold, betale blodpenge for at stoppe en konflikt imellem grupperinger, eller retfærdiggøre man vold imod andre fordi de har fortjent det. Man skal spørge sig selv om, accepteres det at finansiere en levestandard ved begå berigelseskriminalitet, sælge narko eller hælervarer af den omverden som færdes i? Graden af accept afhænger af hvad der retfærdiggøres af en selv og den gruppe man er. Det er ligeså meget kulturen som det er normen. Og hvordan skal man som system og samfund ændre på noget som er stærkt forankret i visse grupperinger og bander når det er den livsforståelse som accepteres?

Når det er acceptabelt at begå kriminalitet for at opretholde en levestandard, vil der også være potentielle lovovertrædere som begå kriminalitet, hvis der er MULIGHED for det. Det handler om hvad man som individ finder attraktivt og om risikoen er værd. For at man skal kunne forhindre at en lovovertrædelse finder sted, skal man som samfund og system indrette sig således, at det besværliggøres og forhindres at man begår kriminalitet. Noget banalt som bedre låse på døre, bedre overvågning på offentlige steder og bygninger og synlig tilstedeværelse af ordensmagten spiller en stor rolle. En manglende af ovenstående øger kriminaliteten hvis det findes acceptabelt at begå en lovovertrædelse. Men selvom der er bedre kontrol, er det ikke ensbetydende med at kriminaliteten ophører. At forhindre kriminalitet går som sagt på flere ben, herunder positiv opvækst med stærke forældreroller der lader sig integrere, vennegrupper og normer, muligheder og personlighed.

Når jeg skriver personlighed, refererer jeg til selvkontrol, personlighedsafvigelser, misbrug og risikoadfærd. Manglende empati, lav intelligens og mangel på samvittighed er ikke tegn på at man BLIVER kriminel, men derimod manglende selvkontrol. Hvis man har manglende selvkontrol, er man mere behovsstyret til omgående handling der tilfredsstiller eller opnår et behov som man har. Derfor er man også mere risikovillig. For at undgå at man bliver mere risikovillig til at begå kriminalitet på grund af manglende selvkontrol, skal man oparbejde nogle kompetencer der styrker en personlighed der kan balancere de forskellige fænomener som er gældende. Mennesker som ikke begår kriminalitet opvejer altid risici ved at spørge sig selv om det er det værd. Er det det værd at begå fordi man bliver irriteret og vred? Er det det værd at begå bankrøverier for at bestille den næste ferie? Er det det værd at begå nogen som helst former for lovovertrædelser og risikere fængselsstraf? De fleste vil sige nej, fordi konsekvenser er for store i forhold til hvad man opnår. Denne rationale gør sig ikke altid gældende hos de kriminelle.

De risikofaktorer som slutteligt som jeg altid er opmærksom på er derfor:

·      Er det en udsat familie
·      Kulturen og ressourcerne i familien
·      Bor i et belastet område
·      Er del af kriminel/utryghedsskabende gruppering med negativ pejling
·      Manglende selvkontrol
·      Kognitiv dårligere end gennemsnittet
·      Manglende social kontrol i ydertidspunkterne (aften og nat), hvor man har mulighed for at begå kriminalitet
·      Risikovillig

Vi kan forhindre mange af ovenstående ved at sætte massivt ind med personlig støtte, herunder mentorordninger, kontaktpersonsordninger, behandlingsmuligheder for misbrug, afdække netværket efter ressourcepersoner, professionel behandling i personlighedsafvigelser, støtte individerne i at bearbejde manglende selvkontrol og risikovillighed, arbejde- og uddannelsesmuligheder, nedbryde barriere i de udsatte boligområder og en bedre blanding af ressourcestærke profiler i områder hvor der er behov for det. Oftest er det processer som tager mange år for personlig udvikling. Jo større problemerne og udfordringer er for den individuelle, jo længere tid vil det også tage at behandle problemerne.

Man skal derfor kunne prioritere hvad der vægter mest for at forebygge kriminalitet og hvad man kan opnå hurtigst. Oftest vil udfordringerne være størst for dem som viser mest modstand på positiv forandring pga. manglende selvindsigt eller stærk forankret kriminel livsførelse.

UngeRuten har skiftet navn til IndsatsRuten

X